E smøger – Det er også en slags sundhed . Eller er det ?

Kvittet smøgerne efter 15 år med e-cigaret

 

Jeg husker stadig den første gang, jeg røg. Det var til en fest hos min nabo og bedste ven på handelsskolen. Jeg havde drukket, og der var godt gang i musikken. Den ene ting tog den anden, og pludselig stod jeg med en smøg i mundvigen i en bidende kulde, mens jeg snakkede med pigen, der den dag i dag er min kone. Den aften skete den værste og bedste ting i mit liv – smøgerne og min kone. Du kan selv gætte rækkefølgen.

 

Lugten af røg er ikke en favorit

Siden festen for 15 år siden er både konen og smøgerne hængt ved. Cigaretterne har jeg flere gange forsøgt at kvitte, men uden held – og der har bestemt ikke været mangel på gode argumenter for at stoppe. Det koster det hvide ud af øjnene, konen hader lugten af røg, og så er det bestemt ikke godt for helbredet og konditionen, som er vigtigt som fodboldspiller i Serie 4.

 

Jeg besluttede for et halvt år siden, at nu skulle det være. Jeg forsøgte mig med en kold tyrker, men allerede på andendagen var jeg ved at give op. Min trang var ved at eksplodere, og jeg søgte febrilsk på nettet efter alternativer, der kunne dulme min hang til nikotin. Jeg har forsøgt plastre og andre remedier, men de gør det ikke for mig. Heldigvis faldt jeg over e-cigaretter og e-juice, som blev min redningsmand.

 

Har ikke røget siden

 

Jeg fik bestilt en e-cigaret på nettet og kunne efter få dage åbne pakken og omsider få styr på min trang til at ryge. Jeg havde godt høre, at e-cigaretter skulle være en smart måde at kvitte smøgerne på, men jeg blev faktisk overrasket over effekten. Efter et par uger havde jeg slet ikke tænkt på at ryge ”rigtige” cigaretter, og jeg kan her små 6 måneder efter med stolthed i stemmen sige, at jeg ikke har rørt smøgerne siden da.

Det er en bedrift for en fyr som mig, der har røget i mere end 15 år, og som om nogen har haft alle mulige grunde til at holde op, men alligevel ikke er lykkedes med det. Hvis du også gerne vil spare penge, lugte bedre og i det hele taget være sundere, så er svaret simpelt. Prøv det selv, hvis du er i tvivl.

  • Læs mere om emnet her:

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/e-cigaretter

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-e-cigaretter-er-mindre-usunde-end-tobak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *