RocketTheme Joomla Templates

tanhoejgaard_overskrift_aktuelt.gif

 


Mere end 70 nye produkter - rengøringsmidler, personlig pleje, katte- og hundemad, m.m.


Vi har i dagene 20. til 22. juli tilføjet mere end 70 nye produkter til vores udvalg, herunder nogle helt nye varegrupper: rengøringsmidler og personlig pleje, samt katte- og hundefoder. Af rengøringsmidler tilbyder vi blandt andet opvaskemiddel, universalrengøringsmiddel og toiletrens. Til personlig pleje har vi blandt andet babylotion, babyolie og vatpinde. Katte- og hundefoderet består af fire varianter af økologisk vådfoder til kat og hund.

Vi har desuden udvidet med en række nye varer inden for vores traditionelle varegrupper, bl.a. quinua-mel, quinotto, bøftomater, rabarber, en cava fra Albet i Noya, hyldebrus,
mørk dessertchokolade, galia-melon samt frugtruller fra Aurion med abrikos, dadel, figen, hasselnød, kokos og valnød.


Fire nye kategorier

For at få plads til de nye varer, har vi oprettet fire nye kategorier. To er helt nye, Til hund og kat og Rengøring og pleje. To andre er oprettet med en blanding af nye og gamle varer, der tidligere fandtes andre steder: Tørret frugt og nødder og Pasta, bønner, ris mm.

Der er nu 16 kategorier i alt:
Kasser / Frugt / Grøntsager / Æg & fjerkræ / Oksekød / Svinekød / Vildtkød / Lam & får / Olie, eddike, pesto mm / Mel, korn & gryn / Pasta, bønner, ris mm / Tørret frugt og nødder / Sødt, snacks mm / Drikkevarer / Til hund og kat / Rengøring og pleje. For at gøre det lettere at gå fra én kategori til en anden har vi tilføjet en liste som denne med links til alle kategorier øverst på hver kategori-side.

Vi håber det alt sammen giver mening. Hvis du har problemer med at finde et produkt der er flyttet, eller har forslag til ting der burde ligge et andet sted end de gør nu, håber vi at du vil sende os en mail på Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den



Tanhøjgaard overtager Bonoa - levering nu også om torsdagen

Med virkning fra mandag 7. december overtager Tanhøjgaard firmaet Bonoa, der har leveret økologisk frugt og grønt i nogenlunde samme område som vi selv leverer. Vi håber på at sammenlægningen vil give fordele for alle, både Bonoas kunder, der nu også har mulighed for at bestille kød, saft, mel og meget andet sammen med deres abonnement, og for Tanhøjgaards kunder, der - det er vores plan - snart får endnu flere økologiske varer at vælge mellem. 

Sammenlægningen betyder desværre også at vores køreruter må omlægges for at dække den større kundekreds. Konkret betyder det at vi udvider til også at levere om torsdagen. I fremtiden vil vi således levere til institutioner mandage, og til private tirsdag, onsdag og torsdag:

Mandag leverer vi som hidtil til institutioner og virksomheder

Tirsdag leverer vi i området Hobro og Hadsund

Onsdag leverer vi i området Farsø, Løgstør, Nibe, Svenstrup, Ålborg by og nord for Ålborg samt Storvorde

Torsdag leverer vi i området Nørager, Skørping, Støvring, Arden og Bælum.

Vi beklager at være nødt til at lave denne ændring. Hvis du vil vide mere om overtagelsen af Bonoa og ændringen af leveringsdagene, eller denne ændring er en væsentlig ulempe for dig, er du velkommen til at skrive til os på  Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den , eller ringe til Bjarne Hansen på tlf. 21 77 82 40. 


Gratis levering nu for alle køb på 175 kr eller mere


Vi har sat grænsen for gratis levering ned fra 200 til 175 kr, således at alle køb på 175 kr eller mere leveres gratis. Bestillinger under 175 kroner kan stadig leveres for et gebyr på 50 kr. Vi tilbyder desuden som noget nyt muligheden for at bestille på nettet, men afhente varerne på Tanhøjgaard førstkommende fredag mellem 13 og 17. Dette er naturligvis gratis, uanset bestillingens størrelse. Vælg afhentning i check ud som den anden af de to tilgængelige forsendelsesmetoder.


I kasserne i denne tid

Vi lægger en seddel i kasserne med oplysninger om indholdet. Der kan være forskel på oplysningerne på sedlerne og de enkeltes kassers indhold, hvis disse er sammensat efter specielle ønsker.


Besøg os!

Kom forbi Tanhøjgaard alle fredag eftermiddage fra 13 til 17, mød os, og se vores udvalg af frugt, grønt, krydderier, marmelader, saft, mel, pasta, m.m. NB! Vi modtager desværre ikke Dankort.

 
Lej feriehus i Sverige med rabat

Abonnementskunder hos Tanhøjgård tilbydes 10% rabat på leje af Højens Gård, et feriehus i Sverige. Højens Gård er en idyllisk beliggende ejendom med ældre udhuse og i alt 12 sovepladser fordelt på 5 rum. Højens Gård ligger i området mellem Falkøping, Skara og Skøvde, kaldet Vestre Gøtalands len. Der er ca. 140 km, 1,5 times kørsel, fra Gøteborg, og 400 km, 3,5 times kørsel, fra København. Læs og se mere om Højens Gård her.

Sæt tomme kasser ud

Hvis du er abonnementskunde, beder vi dig huske at sætte tomme kasser ud, så vi kan tage dem med når vi kommer.

 

Indkøbsvogn

VirtueMart
Indkøbsvognen er tom

Aktuelle produkter

Øl, Thy Pilsner
Øl, Thy Pilsner
kr 8.50
Hakket oksekød, Angus, Livø (500 g)
Hakket oksekød, Angus, Livø (500 g)
kr 42.50
Sodavand, appelsin
Sodavand, appelsin
kr 8.50